Seniorernes transportbehov er forbundet med aktiviteter uden for lokalområdet såsom kulturtilbud eller en tur i sommerhus, mens aktiviteter hjemme i Nærheden såsom indkøb og skovture kan klares til fods eller på cykel. Deres transport er ikke bundet op på hverdagspendling til og fra arbejde, og deres hverdagsliv er derfor forholdsvist fleksibelt. Denne frihed ser ud til at have betydning, idet seniorerne udgør den gruppe i Nærheden, som er mest åben overfor at skille sig af med privatbilen. Det viser de interview, vi i SIMS har lavet med beboere i området.
Faktisk har de ældre informanter i Nærheden enten skilt sig af med bilen eller overvejer at gøre det. Flytningen til Nærheden har for de interviewede seniorer medført en (gen)overvejelse af, hvordan den ”tredje alder” skal leves. For eksempel fortæller et par i 60’erne om beslutningen om at flytte til Nærheden: Det var vigtigt, at det var tæt på en station, så vi hurtigt kunne komme ind til der, hvor vi arbejder. Konen supplerer: I det øjeblik, hvor vi ikke kan køre bil længere, er det også vigtigt, at man kan transportere sig på anden vis. Og så har vi jo busser oppe på hovedgaden og oppe ved stationen også, som man lige kan hoppe på. Hermed betoner parret en kvalitet ved Nærheden, som stort set alle seniorerne finder attraktivt ved at skulle leve i ”den tredje alder” her – nemlig at bydelen er fysisk tilgængelig, hvad angår mobilitet. Mange forudser, at de i fremtiden bliver mindre mobile, og det påvirker deres valg af transport, som over tid går væk fra privatbilen og over mod brug af offentlig transport og (el)cykel. Et andet interessant fund er, at idéen om delebil spiller positivt ind på deres overvejelser om at afskaffe deres egen. De oplever nemlig en tryghed i at vide, at der står en bil til rådighed, hvis de skulle få brug for en bil.